Gustav Dahl @ Vallekilde Game Academy 2011

Beretninger fra en højskoleelev

Historiefortælling i computerspil

I denne uge har vi om det narrative, som stadig bliver en større og større del af spilverdenen.

I går lagde vi ud med to oplæg. Først kom Trine May og Bo Kampmann Walther på besøg og talte om, hvordan vi kan integrere computerspillene mere i undervisningen (typisk folkeskolen). De har skrevet bogen Computerspillets fortællinger i håb om at hjælpe skolerne med at gebærde sig i computerspillenes verden. I dag færdes unge i tonsvis af digitale medier, men disse bliver slet ikke diskuteret eller analyseret i den danske folkeskole, som ellers har et udvidet tekstbegreb, der dikterer, at man skal beskæftige sig med alle former for medier i eksempelvis dansk-undervisningen.

Efterfølgende kom Jakob Meerwald Jensen, som har skrevet en bachelor om klassisk litteratur, der bliver omsat til computerspil. Han startede med teori om, hvad det egentlig vil sige, at et givent værk har klassiker-status. Derefter kom han med to eksempler på klassiske bøger, der er blevet spilmatiseret: Dantes The Divine Comedy (Visceral Games’ Dante’s Inferno) og Ayn Rands >Atlas Shrugged (2K Games’ BioShock). Det var spændende at se, hvordan man har brugt kildematerialet, men samtidig snakkede vi også meget om, at visse ting ikke direkte kan overføres til et computerspil. Eksempelvis er Dante i den oprindelige tekst meget mere passiv og hjælpeløs, mens han i spillet stik modsat er en koldblodig dræber á la God of War.

Senere hen ad dagen fik vi spillet titler som Sleep is Death, Façade og Heavy Rain. I dag, tirsdag, skal vi arbejde sammen med eleverne fra forfatter-linjen. Hvad dét går ud på, ved jeg ikke, men det lyder spændende …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: