Gustav Dahl @ Vallekilde Game Academy 2011

Beretninger fra en højskoleelev

Unity og fremtidsstof

Har ikke opdateret i noget tid, fordi jeg har holdt påskeferie. Men nu er vi begyndt igen, og for at varme op til det kommende Exile Game Jam (som bliver afholdt på højskolen), har vi i disse dage om Unity.

Tim Garbos fra Unge Spiludviklere har været ude og holde en lille crash course i spilmotoren Unity. Det er meget grundlæggende ting og kræver ikke den store programmerings-erfaring.

Vi har efterfølgende leget lidt med vores egne prototype-spil. Jeg har lavet et primitivt kampspil med dinosaur-modellen fra 3ds Max-ugen. Det hedder Dino Brawler og går i alt sin enkelthed ud på at smadre modstanderen ved at svinge halen og spy ild. Det er langt fra færdigt og indeholder en del fejl, men har også kun brugt ganske få timer på det. Det er i sidste ende rart at komme i gang med lidt kodning igen — det har jeg savnet lidt, siden jeg begyndte på Vallekilde. Apropos Unity, så kan jeg virkelig anbefale 3DBuzz.com, hvis man godt kunne tænke sig at lære at udvikle sine egne computerspil. De har nogle virkelig gode (gratis) video tutorials!

Udover Unity havde vi i sidste uge og i denne uge “Future Calling”-projekt, som handler om science fiction og en dokumentarfilm, der hedder Min Avatar og Mig. Filmen handler kort fortalt om en fyr, der spiller Second Life og har svært ved at skelne mellem den virkelige verden og cyberspace.

Vi har fået til opgave at skabe debat og kontrovers omkring de temaer, filmen udlægger, hvilket sker gennem de sociale medier (hovedsaligt Facebook, blogs og Twitter). Personligt finder jeg projektet temmelig kedeligt og urelevant i forhold til vores hovedlinje.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: