Gustav Dahl @ Vallekilde Game Academy 2011

Beretninger fra en højskoleelev

Kan man være afhængig af computerspil?

I dag fik vi besøg af Rune, der sidste år blev færdig med sit kandidatprojekt på IT-Universitetet omkring spilafhængighed. Han havde tidligere læst psykologi, men fandt ud af, at det var lidt for tørt, hvorfor han forsøgte sig med en spil-uddannelse på ITU.

Vi havde en god diskussion om dét at være afhængig af spil, og hvorfor vi tror, at nogle spil er mere vanedannende end andre. Hvordan et spil som World of Warcraft opererer med flere typer feedback-loops samtidig for at fastholde spillerne længst muligt.

Ludomani har længe været et kendt forskningsområde, men når det kommer til digitale spil, som jo stadig bliver en større og større del af alles hverdag, er der knap så meget viden. Rune viste os nogle eksempler på forskellige undersøgelser og spørgeskemaer, som er blevet brugt til at analysere folks spilafhængighed. Vi blev dog hurtigt enige om, at mange af spørgsmålene var ekstremt negativt ladet og ikke rigtig tog nogle af de positive ting fra computerspillene op.

Til slut fik vi en opgave, der gik på, at vi skulle forsøge at komme op med en slags mærkat/mærkningsordning, som kan sættes på spilboksene, ligesom vi i dag har det med aldersmærkning. Dette kunne være for at vise, hvilken grad af afgængighed, spillet indeholder, eller hvor meget dedikation der kræves. Det viste sig dog at være en temmelig svær opgave. For det første er emnet naturligvis meget subjektivt, hvorfor det er svært rigtig at sætte en måleenhed på graden af vanedannelse. Og er dét at et spil er vanedannende overhovedet en god eller dårlig ting? Det handler i høj grad om, hvilke øjne, der ser på det. Uden den rette forskning er det ikke noget belæg for at skulle til at sætte sådan et mærkat på spilboksene; man ved jo ikke, om spillene dermed vil sælge mere eller mindre, og om visse spil-genrer dermed helt vil udgå af butikkernes sortiment. For vil spil, som kategoriseres “ekstremt vanedannende”, blive totalt negliceret i butikkerne? I og for sig er et spils formål jo netop at være vanedannende, så forbrugeren bliver ved med at komme tilbage og spille det, men samtidig bør der også være grænser (et godt eksempel herpå er World of Warcrafts XP-system, som belønner spilleren for at holde pauser). Samtidig er der stor forskel på, hvor modtagelige den enkelte er over for denne “enarmet tyveknægt-psykologi”, hvor man hele tiden venter spændt på den næste store belønning, ligesom Pavlovs savlende hunde.

Alt i alt har det været en ganske spændende dag. Jeg har altid fundet psykologi-faget interessant og har også læst en del bøger om emnet. Jeg kan i øvrigt anbefale bloggen The Psychology of Games, som giver virkelig gode og konkrete eksempler på brugen af psykologi i game design.

One response to “Kan man være afhængig af computerspil?

  1. Brian 10. maj 2011 kl. 20:17

    Prøv at læse om skinner box, og indse så hvor mange spil, der benytter sig af det.
    Folkene, der laver disse spil ved godt at det virker psykologisk. Det er derfor de bruger det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: