Gustav Dahl @ Vallekilde Game Academy 2011

Beretninger fra en højskoleelev

Spilanalyse og TRUMAX

I går talte vi om spilanmeldelser og besøgte 3D-uddannelsen TRUMAX.

Vi tog udgangspunkt i de anmeldelser, som vi havde skrevet, til at diskutere, hvordan man sammensætter en god spilanalyse. Det handler om at være bevidst om sin målgruppe, og hvad man i sidste nede vil få ud af sin analyse.

Thomas Vigild viste os en række modeller til, hvordan man bedst muligt kan gå et spil ordentligt i sømmene. Det handler så at sige om at skrælle de ydre lag af for at komme ind i kernen. For ham er det vigtige ikke så meget selve spillets og dets mekanikker, men hvad spillet som helhed betyder i en større, mere perspektiverende, kontekst.

Som afslutning så vi to videoanmeldeser, der begge beskrev spillet The Sims 3. Det var henholdsvis Ben “Yahtzee” Croshaw fra Zero Punctuation og GameSpot. Vi talte om forskellene på deres tilgangsmåder, hvor Yahtzee er langt mere reflekterende, tidløs og ærlig, mens Kevin Vanord fra GameSpot er langt mere “iih, hvor er det her spil bare fedt!” på en temmelig akavet og ret åbenlys “vi får penge for det her”-måde. Derudover er Yahtzee jo en helt personlighed i sig selv, nærmest en Gonzo-journalist, hvor fokusset ikke ligger så meget på spillene, men mere på ham selv og hans til tider ret besynderlige iagttagelser.

Efter frokost var vi ude at besøge TRUMAX i Vanløse. Det var ganske spændende, men det er også en utrolig dyr uddannelse. Det virkede ikke som om, at den var specielt relevant, hvis man gerne vil arbejde med spil, men man var i hvert fald garanteret et job i ente reklame- eller filmbranchen, når man blev færdig. Det var dog en smule foruroligende, da vi spurgte om fordelingen af ren teknik (lær programmerne) og kreativitet. Den blev sat til cirka 80-20, altså at man kun havde 20% rådighed til at udfolde sig kreativt. Derudover ejes alle IP’er, som man eventuelt udvikler under den 3-årige uddannelse, af skolen, hvilket teoretisk set kan blive et problem for eleverne på lang sigt. Forestil dig at lave den nye Pixar-agtige film for blot at opdage, at du ikke har rettighederne til franchisen selv.

Vi lærte også en pudsig ting. Alle ved, at de fleste film i dag er proppet med 3D og special effects, men vidste du, at hele IKEAs møbelkatalog også er lavet 100% i 3D? Det kom i hvert fald bag på mig …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: